Spørg svar inspirer - Naturplejenetværket

DNs Umbraco mangler mulighed for kommentarer og spørgsmål, men send dem til naturpleje@dn.dk, så sætter jeg dem ind. Note * se nederst)

Kære Naturpleje
De danske elmetræer er meget forskellige, en blanding af fem arter, som hver for sig er sjældne i Danmark, men hybriderne er almindelige.

Problemer er også, at arterne ikke er korrekt beskrevet i den botaniske litteratur.
Og for at gøre det værre så kan elmen ændre blade i tilfælde af tørke og saltpåvirkning, så samme træ kan få forskellige blade fra år til år. Det er naturligvis godt for planten, men et problem for den botaniker, som beskriver planten.

Særligt er det blevet et problem at elmesygen særligt angriber de største elmetræer og de små frugtbare hybrider med en stor frø-vinge spreder sig hurtigst.

Hvordan bevarer man denne art. arter, eller hybridkompleks?

Tak for et svært spørgsmål.
Der er vist ikke nogen i vores netværk, der er så godt inde i de vanskelige detaljer om elmearternes slægtskab, som du selv.
Spørgsmålet går vel især på, hvordan (og om?) man kan bevare de nævnte 5 arter og de hybrider / varianter med STORE træer mod genetisk erosion pga konkurrence fra de små frugtbare og mere modstandsdygtige hybrider.
Det ligger nok reelt udenfor DNs Naturplejenetværks arbejdsområde. Vi arbejder -ihvertfald hidtil- mere med udgangspunkt i enten
- geografisk afgrænsede områder,
- eller økologisk definerede naturtyper
- eller konkrete plejemetoder
Og hidtil ikke med udgangspunkt i at redde bestemte genetisk definerede taxa.

- men vi stiller meget gerne spørgsmålet videre til andre, der måske har gode bud.

De fleste af os aktive i netværket nøjes nok med at glæde os over at elm i det hele taget ser ud til at overleve. Trods spådomme om at epidemien i 1980-erne -90-erne ville udrydde dem helt.
I praksis arbejder vi flere steder med at reducere konkurrencen fra en helt anden art: Ahorn, som ser ud til at kunne udkonkurrere alle andre skovtræer ihvertfald i østdanske frugtbare løvskove. Om ikke for "evigt", så ihvertfald længe nok til at en del følgearter og øvrige arter kan nå at falde fra i ahornens atsfattige skyggefulde monokulturer.

Hvordan opbevarer man bedst leer? Vore leer hænger ude, men under halvtag. De bliver ikke våde men er mere udsat for temperaturskift og fugt end hvis de er inde.

Vi vil helst hvis de kan blive hvor de er, men er det forsvarligt?

Selvfølgelig har leer bedst af at hænge tørt og godt (og trygt, også mod evt tyveri).
Men det hjælper at fedte dem godt ind.
VD40 fungerer, men andet kan også bruges. Spray dem (men pas på luftbårne dråber i øjet) eller smør dem og gnid med en blød klud, så luftfugten ikke kan komme til.
Giv også dragene (træskafterne) noget linolie eller andet, der beskytter mod udtørring og råd.

I det hele taget har alt grej (ikke mindst leer med deres papirtynde skarpe æg) rigtig godt af at blive passet og plejet godt. Især renset og smurt efter endt brug - hver gang.

PS: Flere afdelinger har god tør opbevaring af grej til udlån til folk, der kan og vil pleje natur med det. Hvis jeres leer også må udlånes til kompetente lånere, er det måske en mulighed.

.
DNs Naturplejenetværk har sammen med DN Roskilde, DN Ringsted og Boserup Stævningslaug en del forskelligt grej; både leer, save, udtyndingsknive, spader, træoptrækkere og specialudstyr. Det meste står i et godt tæt skur med kodelås og nem adgang via en offentlig P-plads. Og udlånes flittigt.
DN Masnedøgades samling af legrej opbevares fx i en lade på Ledreborg gods - under Nationalpark Skjoldungelandets opsyn og kærlige pleje.
Der er måske flere sådanne "grej-banker"?

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Note *: Når kommentarer mv alligevel skal kopieres og sættes ind, betinger jeg mig ret til at redigere lidt i dem. Dog ikke uden først at forhandle med jer, der har sendt dem. Og ejheller uden mulighed for at I kan gøre indsigelse.
Egentlig ønskede jeg et "smart" netsted med kommentarfelter og andre tidssvarende muligheder, men det er DN ikke modent til (endnu). Måske er det på vej. .... så vi klarer det med "workarounds", kompromiser og fx denne løsning på dialogmulighed.
Venlig hilsen jeres netaktør, Bjørn Petersen.

(PS: Der er ikke noget så skidt at det ikke er godt for noget: Mange fb-grupper om natur er totalt "miljøforgiftede" af krigeriske skænderier mellem bedrevidende intolerante naturelskere, der fra hvert sit ringhjørne håner, spotter og latterliggør andre bedrevidende intolerante naturelskere med lidt afvigende perspektiv.
Det kan vi nok undgå her: Her er ingen former for naturpleje pr definition ubrugelige eller totalt misforståede osv.
Men vi kan godt i gensidig respekt drøfte de forskellige formers særlige fordele og ulemper, og hvad de egner eller ikke egner sig til.
Her skal enhver kunne lære noget og vi skal som kultur kunne blive generelt bedre til at hjælpe natur med konkrete indsatser.
Der gives ikke point for at nedgøre andres forsøg på at bidrage. Heller ikke selvom de måske er på et vildspor. Men man kan respektfuldt hjælpe dem til at forstå hvad de konkret måske ikke er opmærksomme på.
Når jeg alligevel skal ha taster i alt, hvad der kommer igennem, vil jeg hjælpe med at prøve at moderere evt "krænkende" formuleringer.
Vi ser ad! Og "arkitekturen" af brevkassen opbygges efterhånden som det bliver aktuelt.)